Vedligeholdelse

Daglig vedligeholdelse
Skyl tandbørsten efter brug og opbevar den tørt – helst i et skab eller skuffe hvor den ikke kan komme i kontakt med andre emner. Den optimale måde at opbevare sin tandbørste på er faktisk ved at hænge den. På den måde er man sikker på at alt vandet drypper af den, den får de bedste forhold for at tørre effektivt, og der kan, i modsætning til hvis den står i et glas, ikke samle sig vand på bunden af skaftet, der både kan danne grobund for bakterier.
Tandlæger anbefaler at man desinficerer sin tandbørste ca. hver anden uge for at undgå opbygning af bakterier. Der er to effektive og nemme måder at desinficere sin tandbørste på – skoldning med kogende vand eller med klorhexidin.

Metode 1: Desinficering ved skoldning
Kog vand op i en elkedel, og når vandet koger, hold din tandbørste over vasken og hæld det kogende vand over tandbørstens hoved og det stykke af skaftet der har størst kontakt med munden ved tandbørstning. Børstehårene kan sagtens holde til det kogende vand, så vær ikke bekymret for at bruge denne metode.

Metode 2: Desinficering med klorhexidin
Hæld 10 cl klorhexidin i et smalt glas og sæt tandbørsten med hovedet først ned i væsken. Rør lidt rundt med tandbørsten og lad den stå i ca. ét minut. Tag den derefter op, og skyl den med koldt vand.

Når tandbørstens hår står ud til siderne er det på tide at skifte din tandbørste. Hvor hurtigt det sker afhænger af hvordan og hvor hårdt du børster dine tænder, men tandlægerne anbefaler at man skifter sin tandbørste hver 3-6. måned.

Bliv medlem for at modtage tilbud, nyheder og arrangementer
Vi værdsætter kvalitet og spam ikke med e-mailer